Hos os kan du få udviklet både digitale og analoge spil til læring og adfærdsændring
x

En serie af semidigitale spilbaserede undervisningsforløb,

Spil der integrerer læreren i afviklingen ude i klasserummet. Konceptet er udviklet med støtte fra Undervisningsministeriet og udgives af Gyldendal 

Digitalt understøttede klasserumsspil, eller bare “klasserumsspil”, er et koncept til Folkeskolen, der kombinerer det bedste fra lærerstyret klasserumsundervisning med computerspil. Som navnet antyder, er klassen sammen om at spille spillene – og med læreren som den centrale styrmand.

Spillene er udviklet med støtte fra Undervisningsministeriet, og udgives af Gyldendal.

Det er et udbredt ønske blandt lærere at inddrage spil i undervisningen. Desværre er det ikke altid lige let. Det kræver tid og tilpasning at implementere spil, der ikke er skrevet til undervisningsbrug. Og så er det en generel tendens, at mange spil primært fremmer interaktion mellem computer og elev – og ikke eleverne imellem. Det er ikke i tråd med moderne pædagogik, der kæder sprog og erkendelse sammen.

Klasserumsspillene sætter læring på spil, men uden at køre læreren ud på et sidespor. Spillene er dialogiske og projektorienterede. De inddrager desuden både elevernes krop og deres kreativitet.

Klasserumsspillene stjæler ikke tid fra faglig undervisning, da de netop er bygget op omkring Folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Det vil sige, at alt indhold er kernefagligt, og forholder sig direkte til målsætninger og krav til stof, der opgives til afgangsprøverne.

Læs mere på klasserumsspil.dk

Kontakt os

"Vi er altid klar til at tale spil, adfærdsændring og læring"

Kontakt os

Du skal blot udfylde formularen herunder.

Så kontakter vi dig - helt uforpligtende.

Du er naturligvis også velkommen til at ringe til os.

flying-letter