Efteruddannelse – det betaler sig

 

Efteruddannelse. For nogle lyder det som en uoverskuelig omgang. Og det er ærgerligt. For der er rigtigt mange positive effekter ved efteruddannelse! Uden at lave en alt-dækkende opremsning af de mange fordele ved efteruddannelse, har vi lavet en liste over nogle af de mest markante.

Vi håber det kan være med til at få dig til at tage det sidste skridt ud i efteruddannelse, hvad end det er din egen eller dine ansattes.

De klassiske grunde til at droppe efteruddannelse

Der findes et hav af mere eller mindre legitime grunde til hvorfor efteruddannelsen blev droppet.

Fra medarbejderens synspunkt bliver udsigten til et efteruddannelsesforløb måske set som en besværlig tidsrøver: det kan være det ødelægger dagligdagsrutinerne, tager tid fra familien og resultaterne er uklare.

Og efteruddannelse bliver ikke nødvendigvis set i et mere positivt lys hos lederen. Her er en af de mest populære begrundelser, at efteruddannelse fjerner ressourcer fra arbejdspladsen – både i form af tid og penge.

Hvorfor du alligevel skal afsted

Nu er de kedelige undskyldninger overstået, og vi kan gå i gang med det sjove – alle grundene til hvorfor du bør tage af sted!

Vi starter med hvorfor at lige DU skal afsted, og bagefter kommer vi med grundene til hvorfor du som leder skal sende folk afsted.

Du skal afsted fordi:

  • En efteruddannelse fremtidssikrer dig. Arbejdsmarkedet udvikler sig, og du er nødt til at følge med. Vær up to date, så er risikoen for at du bliver overhalet indenom mindre.
  • Det betaler sig i kroner og øre. Flere undersøgelser har bakket op om den økonomiske gevinst ved efteruddannelse.
  • Du får kompetencer, som kan være med til at åbne for nye karrieremuligheder.

Du skal sende folk afsted fordi:

  • Virksomheder der investerer i efteruddannelse performer bedre på parametre såsom omsætningsvækst, overskudsgrad, effektivitet og medarbejdertilfredshed, end de der ikke gør det.
  • Du vil få mere motiverede, engagerede og kompetente medarbejdere retur.
  • Dygtige medarbejdere leverer bedre resultater. Ved at hjælpe dine medarbejdere, hjælper du samtidig dig selv og din virksomhed.

Så gør dig selv en tjeneste og kom afsted, eller send dine ansatte afsted, og få del i alle fordelene som efteruddannelse tilbyder!