Hvad spiller vi lige nu?

pic2530549_lg

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi elsker at spille spil. Spil er ikke kun et arbejde for os; det er også en hobby. Vores erfaringer fra hobbyspillene giver os tit inspiration til vores arbejde, og gør at vi kan være endnu mere kreative, når vi udtænker forskellige spildynamikker.

Hvad spiller vi lige nu?

Sanne
Jeg spiller Stardew Valley. Jeg er fuldstændig suget ind i spillets univers, der handler om at plante afgrøder, luge, fælde træer og kæmpe med nogle ret nuttede monstre i en mine. Der er noget utroligt zen over spillet, og så kan jeg godt lide grafikken, der er pixelart. Jeg kan virkelig anbefale det.
http://stardewvalley.net/

Jimmy
Jeg er helt vildt med spillet “13 Days”, der handler om Cubakrisen. Spillet er udviklet af en af vores spildesignere, Daniel. Efter at have spillet det, ved jeg alt om Cubakrisen! Men det bedste var næsten, at jeg fik lov at banke Henning igen og igen. http://www.papskubber.dk/braetspil/13-days-a-game-of-the-cuba-missile-crisis

Diana
Jeg spiller Lego Dimensions. For nyligt har jeg bl.a. fået Batman til at ride på en velociraptor – what’s not to like?
http://www.lego.com/en-us/dimensions

Francesco
Jeg spiller Final Fantasy 9. Det er en fantasy-historie, der handler om at redde verdenen. Det har en fantastisk historie med stram dialog, og så er grafikken helt fantastisk.
http://www.jp.square-enix.com/ff9/en/