Sådan får du mest muligt ud af din efteruddannelse!

Sæt dine nye kompetencer i spil

Føler du også indimellem, at det du lærer på en efteruddannelse, ligger meget fjernt fra hvad du rent faktisk bruger i din hverdag? Hvis ja, så er du er absolut ikke den eneste!

Hos os  bruger vi rigtigt mange af vores vågne timer på kompetenceudvikling og implementering. Igennem vores arbejde har vi fået en helt masse erfaring, og det er tydeligt, at mange har svært ved at få sat deres kompetencer i spil. Det synes vi selvfølgelig er ærgerligt, og vi vil rigtigt gerne hjælpe dig, så du kan hjælpe andre!

Derfor har vi sat fem skarpe skud sammen til dig, der enten skal afsted eller lige er kommet tilbage fra efteruddannelse.

 

  • kompetenceudvikling – det skal være dit eget valg

 

Sandsynligheden for at du bliver god til noget, du synes er sjovt, er ret stor! Det er i virkeligheden simpelt; du er mere motiveret, hvis du er interesseret i emnet. Og ikke nok med dét! Der også er langt større chance, for at det du lærer, bliver siddende i hukommelsen, når du vender tilbage på arbejde. Motivation er derfor alpha og omega, og direkte afgørende for hvor nemt du har ved at blive dygtig.

 

  • Din udvikling er vigtig (også for andre)

 

Før du overhovedet kan komme afsted på lærings-eventyr, er du nødt til at overbevise din leder om, at det er en god idé. Én ting er hvad du selv synes er spændende, rammerne din arbejdsplads kan tilbyde, er noget helt andet. Hvis din arbejdsplads ikke har brug for hvad du vil lære, er der jo ikke meget idé i at sende dig afsted i første omgang. Derfor vil vi råde dig til at tage en samtale med dine ledere, og forklare dem præcis hvad du gerne vil.

Men, inden du har samtalen med dine ledere, er du selv nødt til at lave noget forarbejde! Hvis du kommer ind og præsenterer en liste over hvad du fremtidigt kan bidrage med, hvilke opgaver du kan løse og have indflydelse på, er dine odds meget bedre. Udover at du forbedrer dine chancer for at komme afsted, får dine ledere også mulighed for at vurdere, om de kan bruge kompetencerne.

 

  • Lav fejlene og få erfaringerne

 

Du skal selvfølgelig ikke fejle med vilje. Men fejl kan være positive under et læringsforløb. Fejl er lig med erfaringer. Erfaringer du kan trække med tilbage til dit professionelle liv.

Og når først det er slået fast at fejl ikke er farlige, skal du bare kaste dig ud i det! Få inddraget din faglighed når det giver mening, også når undervisningen er svær, og få lavet de nødvendige fejl. Hvis du tør at involvere dig selv, bliver det lettere at koble teori og praksis sammen efterfølgende.

 

  • Det betaler sig at netværke

 

Man siger at lige børn leger bedst. Og på et udviklingsforløb er dine muligheder for at møde ”lige børn” rimeligt stor. Derfor er det vigtigt at du er opsøgende og præsenterer dig selv for sidemanden! Måske han har nogle erfaringer du kan bruge – og omvendt.

Og hvem ved, hvis kemien er der, bliver sidemanden måske en del af dit netværk, efter I er færdige med forløbet.

 

  • Fortæl hvad du kan!

 

Når du kommer tilbage på din arbejdsplads, skal du huske, at dine kollegaer ikke var med på kursus. Det er er ikke nødvendigvis klart for dem, hvor du vil hen med dine nye ideer. Nogle af dem stritter måske imod dine forsøg på at påvirke processerne.

Derfor er det vigtigt at du får fortalt dem, hvad det er du har lært!

Det er måske en smule komplekst, at nedkoge alt du har lært, til noget der kan forklares med småsnak over en kop kaffe. Det skal selvfølgelig ikke holde dig fra at drøfte og udfordre dine kollegaer, men det skal ske i de rigtige omgivelser!

Start med at holde et møde med dine ledere, som derfra kan tage stilling til, hvordan I bedst får bragt dine kompetencer i spil. Derefter kan du stille og roligt begynde at introducere dine kollegaer. Og husk; der er ingen grund til at lave information overload fra start af! Hvis du i stedet taler dem langsomt ind i emnet, er der langt større chance for at de tager det til sig.

 

Vi kan desværre ikke love dig at dit fremtidige efteruddannelsesforløb bliver en succes. Til gengæld kan vi love dig, at du, med vores fem råd i baghovedet, er langt bedre stillet end før!

 

Tak fordi du havde lyst til at læse med!