Vi bruger cookies til at forbedre oplevelsen. Klik OK for at acceptere.
OK

Defor virker spil også i sundhedssektoren

Spil er et effektivt værktøj, som kan bruges til mange forskellige ting. Det kan være alt fra at styrke samarbejde på tværs af faggrænser til at skabe adfærdsændrende aha-oplevelser hos enkeltindivider som forankres som reelle adfærdsændringer, eller ganske enkelt at gøre undervisning mere motiverende og engagerende.

Her er fem af de væsentligste fordele ved at bruge simuleringer:

1. Læring gennem simuleret praksis

Det er efterhånden en velkendt sandhed, at man lærer bedst ved at gøre sig sine egne erfaringer: “Learning by doing”, som det hedder på engelsk. Læring er ikke noget man får fortalt. Læring er en erkendelse, der foregår inde i hovedet. Derfor handler moderne læring ikke om at lytte til en ekspert, der taler, men derimod om at opleve, at reflektere og at handle. Spil skaber en fiktiv ramme, hvor man kan afprøve sine idéer, dumme sig og blive klogere. Helt uden at sætte hverken sin økonomi eller sit rygte over styr!
Det er  simulationsspillet “DEN SIDSTE TID” et godt eksempel på, Læs mere om spillet her

2. Social læring

Spil gør det ufarligt at lade sig udfordre fagligt. De valg du træffer i spillet handler jo ikke om din egen faglige kunnen, men bare om dit udgangspunkt i spillet. Derfor er det trygt at eksperimentere – uden at risikere at tabe ansigt overfor kollegaerne, hvis det går galt. Det er jo ikke dig, der bliver slået hjem – det er bare din spilbrik!

Spil er samtidig en anderledes måde at organisere vidensdeling på. Spillet sørger for, at alle får taletid, og at I får udnyttet hinandens viden og erfaringer maksimalt. Flere tænker nemlig bedre end en. Når spillet er forbi, sidder I med en række fælles erfaringer. Det er et godt udgangspunkt at have en fælles referenceramme, når I skal arbejde sammen i fremtiden.

3. Overblik over komplicerede sammenhænge.

Virkeligheden er en kompleks størrelse, der kan være svær at overskue. Selvom erfaringer gør os kloge, er det op til os selv at finde frem til guldkornene. Læringsspil er designede oplevelser, der formidler det, der skal læres på en måde, hvor det er let at gå til. Når ressourcer og handlemuligheder bliver til point og hi-scores, eller brikker og kort på et spillebræt, bliver sammenhængene straks lettere at overskue. Du får overblikket.

Samtidig får du også muligheden for at se verden fra et nyt perspektiv. I spillets fiktion kan du være nogen, hvis mål og udfordringer er helt anderledes end dine. På den måde får du et unikt indblik i hvad andre ser.

Det er  det Analoge træningsspil om patientsikkerhed Decision Point er et godt eksempel, læs mere om det her 

4. Engagement og motivation.

Folk spiller spil af mange grunde: Nogle elsker at leve sig ind i spillets verden, og forestille sig, at de er en anden. Andre kan lide at gennemskue sammenhænge og lægge strategier. Og endelig er der selvfølgelig dem, der bare vil vinde for enhver pris! Alle kan de dog blive enige om, at spil er medrivende og skaber engagement og motivation. Det er faktisk sådan man lærer bedst: Når man har lyst til at lære!

Når du er allermest grebet af spillet, og du glemmer alt omkring dig, er du i flow. Det er nu du har set lyset, og det er nu du er bedst til at tænke ud af boksen.

5. Praktiske fordele.

Det kræver stort set ingen forberedelse at afvikle et spil. Det eneste du skal gøre, er at læse vejledningen, og så er du klar til at levere effektiv læring i timevis. Hvad enten du downloader spillet fra internettet, eller du køber det i en kasse, kan du regne med en god og lærerig oplevelse – simpelthen fordi folk i virkeligheden meget hellere vil være en aktiv del af deres egen læring, i stedet for at være passive tilskuere.

Spil kan desuden designes, så det møder netop dine behov: Det kan være en event i sig selv, eller det kan være et element, der er del af et større hele, med en opfølgningsdel, der forankrer læringen. Kobling til praksis kan bygges ind i selve spillet

Læs mere om hvordan Region Syd brugte spil til deres fordel i denne udgivelse om emnet.

Del dette indlæg

Kontakt os

"Vi er altid klar til at tale spil, adfærdsændring og læring"

Kontakt os

Du skal blot udfylde formularen herunder.

Så kontakter vi dig - helt uforpligtende.

Du er naturligvis også velkommen til at ringe til os.

flying-letter