Vi bruger cookies til at forbedre oplevelsen. Klik OK for at acceptere.
OK

Onboarding – skridtet videre

Vi barsler med et nyt spændende læringsspil, der kan være med til at rammesætte en ellers broget og af og til usikker proces; nemlig når et nyt teammedlem bydes velkommen på en arbejdsplads. Spillet lægger sig tæt op ad begrebet onboarding, hvilket beskriver den proces, der designes til at tage hånd om opstarten for en ny medarbejder. Dog vil vi gerne at dette læringsspil fokuserer på at forberede det eksisterende team bedst muligt. Spillet skal hjælpe til at skabe et åbent og socialt involverende arbejdsmiljø blandt de nuværende kollegaer i et team, sådan at man som ny kollega fra start kommer ind i et værdifuldt arbejdsfællesskab. På den måde er opstarten ikke kun afhængig af om lederen har lavet et godt onboardingprogram, da man på kollegialt – eller teamniveau –  er forberedt på at give rum til den nye kollega.

Fordele ved at involvere hele teamet

En god opstart gør, at man hurtigere bliver kompetent til sine arbejdsopgaver. Samtidig giver det større arbejdsglæde, og det øger chancerne for at man bliver længere på arbejdspladsen. For en ting er at gøre sine opgaver rigtigt, men når man er socialt involveret, så føler man større samhørighed med virksomheden. Det sociale arbejdsmiljø har en stor indflydelse på arbejdsglæden. En god start udviser også en sund kollegial arbejdskultur, hvilket kan smitte af rundt om i virksomheden.

Mange virksomheder laver et fuldt Onboarding-program og i nogle tilfælde en buddyordning, hvor en kollega bliver koblet på den nye medarbejder for at tage sig af de mere bløde områder – vise hvor kaffemaskinen står, fortælle om de uskrevne regler osv. En buddy-ordning er rigtig gavnlig, men ulempen ved den kan være, at den fritager resten af kollegaerne fra det sociale ansvar ved opstarten. Samtidig kan det også være meget pres at lægge på en person, altså buddyen, og der kan opstå et tomrum, når buddyen synes, at han har opfyldt sin opgave. Så står den nye kollega tilbage uden det store tilhørsforhold.

En lettere overgang

Vores spil er tænkt til at gøre overgangen fra ny medarbejder til kernemedarbejder lettere, da det sætter teamet til ansvar for at involvere og invitere den nye medarbejder ind i fællesskabet. Det tager højde for at processen både skal rumme de nuværende medarbejdere og den nytilkomne.

Spillet skal spilles blandt det nære team op til, at de får en ny kollega. Den nye kollega skal involveres i processen, når han starter, så det ikke bliver en hemmelig klub – det ville nemlig også være ekskluderende. Spillet er pt på tegnebrættet, så vi modtager gerne feedback og ideer på info@cphgamelab.dk

Del dette indlæg

Kontakt os

"Vi er altid klar til at tale spil, adfærdsændring og læring"

Kontakt os

Du skal blot udfylde formularen herunder.

Så kontakter vi dig - helt uforpligtende.

Du er naturligvis også velkommen til at ringe til os.

flying-letter