Vi bruger cookies til at forbedre oplevelsen. Klik OK for at acceptere.
OK

Vores bud på rekruttering af graduates

Man kan forstå rigtig meget om en person ud fra den adfærd, som han udviser, når han engageres i et spil. Derfor er det nærliggende at tænke læringsspil ind i rekrutteringsfaser, hvor man på kort tid skal afkode, om man har fat i den rigtige kandidat. Selvom man sætter kandidaterne i en fiktiv virkelighed, så afslører de stadig, hvem de er, og hvordan de agerer i forskellige situationer. Det kan hurtigt blive et helt sociologisk feltstudie at observere et spil udfolde sig, hvor magtpositioner og samarbejdsevner bliver sat på spidsen.

Spilbaseret tilgang til observation af adfærd

Når det kommer til assessment af graduates eller talenter, så kan et læringsspil være et rigtigt godt supplement til en almindelig case competition. Vores bud på et godt værktøj til at vurdere kandidaterne vil netop være at skippe konkurrenceelementet og i stedet fokusere på samarbejde. På denne måde får kandidaterne udstillet deres evner til at tænke og handle i et fiktivt miljø, som afspejler nogle virkelighedsnære situationer, og derved afslører de både karaktertræk, handlingsmønstre og i høj grad personlighed.

Indhold og refleksioner

En stor international virksomhed er i gang med at bruge et af vores spil til rekruttering i deres graduate programme. I løbet af spillet bliver kandidaterne mødt af følgende emner:

  1. Situationsbestemt ledelse
  2. Prioritering af ledelsesressourcer
  3. Fastholdelse og motivering
  4. Prioritering af den svære samtale
  5. Bevidsthed om egne præferencer
  6. Ledelse opad
  7. Håndtering af konflikter
  8. Samspil mellem frivillige i forskellige aldersgrupper
  9. Balancen mellem at have fokus på medarbejdere og kolleger og samtidig holde fokus på at skabe resultater og fremdrift

 

Undervejs i spillet er der indbygget refleksionsøvelser, hvor de kandidaterne laver mini-handlingsplaner for deres egen udvikling. Kandidaterne bliver observeret og evalueret ud fra flere forskellige parametre; både spilteknisk og personlighedsmæssigt. Denne tilgang kan løse nogle af de udfordringer, som man kan stå med i en rekrutteringsfase. Det handler nemlig ikke om at vinde eller at positionere sig om alfahan med førertrøje på. I dette spil er intet rigtigt eller forkert, men kandidaterne kommer til i et eller andet omfang at blotte både faglige og sociale kompetencer i løbet af spillet, og det er det, der er essensen af den test, som de er i gang med.

Vil du vide mere?

Hos Copenhagen Game Lab mærker vi, hvordan interessen for læringsspil vokser kontinuerligt inden for alle mulige forskellige sektorer, og vi er spændte på at følge udviklingen af en spilbaseret tilgang til rekruttering. Skal din virksomhed også prøve at bruge spilbaserede forløb til rekruttering eller har du lyst til at blive klogere på den spilbaserede tilgang til at observere adfærd, så kontakt os endelig på info@cphgamelab.dk eller på tlf: 36 98 73 38.

 

Del dette indlæg

Kontakt os

"Vi er altid klar til at tale spil, adfærdsændring og læring"

Kontakt os

Du skal blot udfylde formularen herunder.

Så kontakter vi dig - helt uforpligtende.

Du er naturligvis også velkommen til at ringe til os.

flying-letter