CareByFood er designet til – på en sjov og engagerende måde – at give deltagerne overblik over værktøjer, handlemuligheder og faglige problemstillinger, som de kan trække på i deres arbejde med småtspisende syge og ældre. Disse patienter er afhængige af ernæringsmæssig omsorg for at få tilstrækkeligt at spise og drikke. I løbet af spillet skal deltagerne gennem konkrete handlinger være med til at sikre, at de småtspisende får så meget at spise som muligt. For patienten er maden en lige så vigtig del i behandlingen som medicin, og for den ældre i en plejebolig er maden vigtig for at have kræfter til genoptræning og dagligdagens gøremål. CareByFood giver både en løbende refleksion, men også et fagligt fundament til det videre arbejde med ernæring, da man adresserer både myter og dårlige vaner, som man bør være særligt opmærksom på i sit arbejde fremadrettet.
CareByFood er et dialogspil, som er udviklet i samarbejde med forskere, diætister, og sundhedsfagligt personale som et led i at styrke arbejdet med syge og ældre småtspisende.
Spillet er ideelt til temadage, kurser, undervisningsforløb o.l. Spillet er selvinstruerende, men skal rammesættes af en leder eller en underviser.
Bliv kontaktet for at høre nærmere om spillet og forespørg på ledige datoer, hvor en af vores facilitatorer kan komme ud til jer for at demonstrere spillet.
Giv din temadag eller dit faglige arrangement et spændende twist med CareByFood. Vi kommer ud til jer og afholder en spilworkshop til det antal personer, I ønsker.
1 spil: 3.500 kr
3 spil: 8.400 kr
Alle priser er ekskl. moms