TradeOff simulerer de udfordringer, som nyuddannede læger bliver mødt af, når de skal indpasse sig i en hospitalsvirkelighed. De bliver stillet overfor en række realistiske og detaljerede cases, hvor de både skal træffe valg mellem patienter og organisatoriske dilemmaer. Det foregår under pres, så man skal konstant balancere sin indsats ud fra tid, ressourcer og egne kompetencer. Man skal forstå sin rolle, samt vide hvornår man skal trække på bagvagten, afdelingssygeplejersken osv.
Spillet skaber en omkostningsfri træningsbane, hvor det er tilladt at begå fejl og blive klogere, helt uden at sætte patientsikkerheden, samarbejdsrelationer eller ressourceforbrug over styr. Samtidig åbner det op for en dialog om, hvordan man håndterer sit samarbejde andre læger og sygefagligt personale, hvilket opbygger det faglige fællesskab.
Spillet er udviklet i et samarbejde med nogle af Danmarks mest erfarne uddannelsesansvarlige overlæger fra den lægelige videreuddannelse i Region Syd, og det bruges som led i den kliniske basisuddannelse i Region Syd, Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Spillet er selvinstruerende og kan bruges til undervisning, workshops, seminarer og kurser. TradeOff bliver allerede brugt som led i KBU-uddannelse i 3 regioner i DK. Der findes 3 forskellige udgaver: til hospitalet, til almen praksis og til psykiatrien.
Der er mulighed for at afprøve TradeOff, så I kan opleve, hvad spillet kan. Bliv kontaktet for at høre nærmere og aftal en demo med en af vores facilitatorer.
Giv din temadag eller dit faglige arrangement et spændende twist med TradeOff. Vi kommer ud til jer og afholder en spilworkshop til det antal personer, I ønsker.
1 spil: 7.500 kr
3 spil: 19.500 kr
5 spil: 29.500 kr
Alle priser er ekskl. moms