Ask & Liv
Udviklet til Danmarks Jægerforbund
Udfordring
Danmarks Jægerforbund ville gerne have et spil, der kunne motivere børnehavepædagoger til at tage på (flere) ture ud i naturen. ASK & LIV forener et pædagogisk inspirations- og planlægningsredskab med eventyrfortælling og spilbaserede virkemidler. Det er ikke et spil, som børnene spiller, men en motiverende rammesætning af deres oplevelser i naturen.
Løsning
Spillet afvikles på tablets og indeholder 25 aktiviteter til før, under og efter ture ud i naturen. Aktiviteterne understøttes af en indtalt og rigt illustreret historie om jægerbørnene Ask og Liv. Den voksne vælger nemt aktiviteter til og fra, hvorefter spillets materialeliste opdateres automatisk. Når børnene har arbejdet med en aktivitet, får de et fint “mærke” i spillet som symbol på den ”jæger-evne”, de har trænet.
Resultat
ASK & LIV er en del af det gratis formidlingstilbud Bliv NaturligVis og kan tilgås via blivnaturligvis.dk. Med dette spil når Bliv NaturligVis ud til en ny målgruppe med deres formidlingstilbud.