Diabetes På Tværs
Udviklet til Steno Diabetes Center
Udfordring
Patienter med type 2 diabetes “cykler” ofte rundt mellem forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. Steno Diabetes Center ønskede et læringsspil der kunne støtte en indsats frem mod et bedre tværsektorielt samarbejde. Spillet skulle åbne for dialog på tværs af fag og sektorer. Samtidig skulle det understøtte, at spillerne laver konkrete aftaler med hinanden om lokale forbedringstiltag.


Løsning
I DIABETES PÅ TVÆRS møder spillerne tre arketypiske patienter med type 2 diabetes. De møder dem i forskellige sektorer og skal forholde sig til dilemmaer om behandling, kommunikation og de problemer som opstår ved skift mellem fx praktiserende læge og kommunale tilbud. Ved at “besøge” hinandens sektorer får spillerne øjnene op for, hvilke udfordringer de andre står med og hvad man kan gøre for bedre at hjælpe hinanden og dermed patienterne.
Resultat
DIABETES PÅ TVÆRS er ved at blive testet som en del af en større indsats af Steno Diabetes Center. Der skal især kigges på hvordan læger og andet sundhedspersonale konkret får mulighed for at mødes og bruge spillet.
