Dinodyst
Udviklet til Statens Naturhistoriske Museum
Udfordring
DINODYST skulle være et nytænkende bud på den klassiske museumsskattejagt. Målet er at give museumsgæsterne lyst til at udforske udstillingen, og samtidig give anledning til at kigge på de udstillede genstande på nye måder. Desuden skulle spillet både kunne bruges af skoleklasser og almindelige gæster.


Løsning
Man tilgår DINODYST fra sin telefons browser og kæmper om at komme på dagens highscore-liste. Web-app’en guider en rundt i udtillingens rum, og i hvert rum er der spørgsmål. Nogle er simple multiple choice-spørgsmål, mens det andre gange gælder om at sortere i kategorier, sætte ting i rækkefølge eller bruge færrest hints til at finde svaret. Spørgsmålene er udviklet i samarbejde med museets kuratorer, og et fællestræk er at man skal observere og interagere med de udstillede genstande for at finde det rigtige svar. Det er altså ikke nok bare at læse udstillingens tekster, men i stedet skal man kigge, tænke og overveje hypoteser lidt som en rigtig dinoforsker.
Resultat
DINODYST er en fast del af museets udstilling Dinosaureres konge. I forlængelse af projektet blev der desuden udviklet en version til Botanisk have. PLANTEDYSTEN er visuelt meget anderledes, men den grundlæggende tilgang med at opleve, observere og ræsonnere er den samme.
