En Bedre Verden
Udviklet til gratis brug i folkeskolen
Udfordring
EN BEDRE VERDEN er et semidigitalt klasserumsspil om FNs verdensmål til folkeskolens mellemtrin. Det er lavet i samarbejde med Verdens bedste nyheder, og skulle sætte fokus på især to ting: hvorfor verdensmålene er vigtige i både nord og syd, og hvordan de helt konkret kan være med til at skabe en bedre verden. Samtidig skulle spillet være tværfagligt og give mulighed for at arbejde med verdensmålene på flere forskellige måder.
Løsning
I EN BEDRE VERDEN arbejder eleverne sammen i grupper og skal skabe hver deres land. Landet bygges i spillet hvor de skal bygge skoler, hospitaler, nye love og meget andet. Men de får kun point til at bygge med ved at løse opgaver ude i klasserummet. De skal fx spille teater om at stoppe børnebryllupper, upcycle skrald eller lave kampagner om god hygiejne – alt sammen med udgangspunkt i historier om lokal forandring i syd.
Resultat
EN BEDRE VERDEN er gratis tilgængeligt og bruges i skoler over hele landet. Find det på klasserumsspil.dk. Spillet er udviklet med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.