Redningsmissionen

Udviklet til Videnskabsklubben

Udfordring

Hos Videnskabsklubben kan børn i 4. – 6. klasse gå til videnskab og være ’miniforskere’ efter skole. Altså på samme måde som man går til fodbold eller spejder – bare med videnskab. Et af deres nyere forløb handler om datalogi og matematik, og de vil gerne gøre spil til en del af det. Målet var at få en mere legende og undersøgende tilgang til matematikkens verden.

Redningsmissionen
Redningsmissionen

Løsning

Redningsmissionen er et semidigitalt spil, hvor Jorden er truet af et sort hul, som skaber jordskælv, oversvømmelser og andre katastrofer. Miniforskerne har rollen som det internationale redningsteam. Her skal de eksempelvis finde den hurtigste vej til at få folk i knibe gennem en jordskælvsramt by, de skal også forstå lysets brydning, så de kan lave et måleinstrument til at undersøge det sorte hul og meget mere.

Ved at løse opgaverne får de adgang til kort og terninger, som de bruger i afslutningen af hver spilgang til at se, hvor godt de klarer missionen. Det sker ved et stort, fysisk brætspil, hvor alle på holdet sammen kaster terninger, spiller kort og kommer tættere på at få lukket det sorte hul.

Den digitale del af spillet sætter scenen og præsenterer dagens historie, men den sørger også for at ”gemme” spillet fra gang til gang, så hele forløbet bindes sammen til en stor fortælling.

Resultat

Videnskabsklubbens forløb om matematik og datalog startede i efteråret 2021 i udvalgte kommuner over hele landet. Her prøvede miniforskerne for første gang kræfterne af med Redningsmissionen.

Redningsmissionen