Læringsspil om erhvervsuddannelser - Copenhagen Game Lab

Fremtiden på spil

Udviklet til Region Sjælland

Udfordringen

“Du laver det samme hele livet”, “Du kommer ikke til at tjene penge”, “Det er kun de dumme, der tager en erhvervsuddannelse!” Disse er nogle af de fordomme, som erhvervsuddannelserne er oppe imod.

 

Region Sjælland ønskede at knække kurven af unge, der fravælger en erhvervsuddannelse. Som en del af en større kommunikationsindsats manglede de et materiale, der kunne bruges i 8. og 9. klasse, og som var med til at gøre op med fordommene.

Læringsspil om erhvervsuddannelser
Læringsspil om erhvervsuddannelser

Løsningen

Vi designede kortspillet FREMTIDEN PÅ SPIL. Her spiller eleverne unge mennesker, der på baggrund af deres mål og drømme skal vælge den erhvervsuddannelse, der passer dem bedst. Man følger sin karakter fra man er 15 til man er 30 år. I løbet af spillet skal man skal træffe valg om videreuddannelse, karriereskift og nye mål. Spillet overskueliggør hvilke døre, erhvervsuddannelserne åbner, og hvilke slags arbejdsopgaver, man kan komme til at have i fremtiden.

Resultatet

FREMTIDEN PÅ SPIL er blevet en fast del af regionens værktøjskasse, og har fået rigtigt god feedback fra både elever og forældre. På grund af spillets succes i Region Sjælland, har vi også markedsført det til både de andre regioner. Det er også kommet til udlandet, hvor man i blandt andet Tyskland oplever samme udfordringer.

Læringsspil om erhvervsuddannelser

Kontakt os