NorDigHE
I perioden 2023-2026 er Copenhagen Game Lab med i projektet Nordic Digital Health & Education (NorDigHE).
I projektet udvikler vi læringsspil til en digital uddannelse for læger, sygeplejersker og anden plejepersonale, der beskæftiger sig med digital håndtering af patienter, der modtager behandling og pleje i eget hjem. Uddannelsen skal sikre, at personalet får de nødvendige digitale kompetencer og den nødvendige psykologiske tryghed til at kunne levere behandlinger virtuelt, og spillene fungerer som en virtuel træningsbane.
NorDigHE konsortiet består af offentlige og private aktører fra Danmark, Sverige og Norge. Vi samarbejder derfor med Nordsjælland Hospital, Sahlgrenska Universitetshospitalet, Københavns Professionshøjskole, Høgskolen i Østfold; Lunds Universitet, Mount Visual og Skillhabit.
Projektet er støttet af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerak (ÖKS).
Ved afslutningen af NorDigHE projektet vil en digital Hospital-at-Home-uddannelse for sundhedspersonale være klar til implementering og hurtig skalering på de fleste skandinaviske hospitaler og sundhedsuddannelser. Vi forventer også at ca. 400 personaler og studerende i de tre lande vil have taget uddannelsen.