Hvorfor virker læringsspil?
Indsigter fra 150+ spil designet hos Copenhagen Game Lab
Læringsspil vinder mere og mere udbredelse. Det skyldes ikke kun, at spil er sjovere end andre undervisningsformer. De er også mere effektive til mange af de ting, som undervisning i det hele taget handler om.
150+ spil og en sjælden indsigt i, hvad der virker
Copenhagen Game Lab har siden opstarten i 2014 udviklet mere end 150 forskellige spil. Det har givet os en sjælden indsigt i og erfaring med, hvordan man kan facilitere læring og forandring gennem spil. Eller lidt mere kækt: Hvad kan spil egentlig, når det handler om læring, og hvordan virker de?
Spildidaktik er et komplekst felt, og fra spil til spil er det forskelligt, hvilke didaktiske strategier vi udnytter. Men her er nogle af hovedpointerne.
Aktiv deltagelse skaber forståelse
Når vi spiller, bliver vi aktive deltagere. Vi træffer beslutninger, afprøver strategier, oplever konsekvenser og justerer vores handlinger undervejs. Den proces gør det lettere at forstå komplekse sammenhænge og omsætte ny viden til noget, vi faktisk kan bruge i praksis.
En anden måde at sige det på er, at spil skaber oplevelser. Folk, der arbejder med læring, ved, at vi husker oplevelser bedre end information alene, fordi vi selv har været en del af dem. Når vi efterfølgende møder en lignende situation i hverdagen, har vi et konkret erfaringsgrundlag at trække på. Derfor er læringsspil særligt velegnede, når målet er, at ny viden også skal bruges efter kurset eller undervisningen.
Et trygt rum til at eksperimentere
Et andet aspekt af dette er, at læringsspil skaber et trygt rum til at eksperimentere i. Deltagerne kan prøve nye metoder og praksisser af, begå fejl og lære af dem, uden at det har konsekvenser i virkeligheden. Det gør det lettere at udfordre vaner, undersøge alternativer og udvikle nye kompetencer.
Komplekse problemstillinger bliver overskuelige
Spil kan altså fungere som træningsbaner, og det har stor værdi. En anden pointe er, at spil er fantastiske til at gøre komplekse problemstillinger overskuelige. Når en organisation, en proces eller en faglig model omsættes til (aka simuleres som) et spil, bliver sammenhænge og afhængigheder synlige. Deltagerne oplever, hvordan deres egne valg påvirker andre, og får samtidig indsigt i de perspektiver og tradeoffs, som præger andre aktørers beslutninger.
“Vi husker oplevelser bedre end information alene — fordi vi selv har været en del af dem.”
Sjov og engagement driver læringen
En anden styrke ved læringsspil er selvfølgelig, at det er sjovt at spille. Spil engagerer deltagerne på en helt anden måde end andre læringsformer. Det handler ikke kun om at ville vinde. Mennesker bliver helt naturligt optaget af at løse udfordringer, forstå systemer og finde gode løsninger sammen. Engagementet opstår gennem nysgerrighed, mestring, samarbejde og ønsket om at lykkes, og de samme drivkræfter er centrale i al god læring.
Et fælles sprog for refleksion
En sidste pointe, som primært er relevant i sammenhænge, der handler om at facilitere social læring, er, at læringsspil er rigtig gode til at give deltagerne et fælles erfaringsgrundlag. Når alle har oplevet de samme dilemmaer og diskuteret de samme beslutninger, bliver det lettere at tale om dem bagefter. Refleksioner bliver mere konkrete, fordi de tager udgangspunkt i noget, deltagerne har oplevet sammen. På den måde giver spillet både en fælles aktivitet og et fælles sprog og en fælles referenceramme for den videre læring.
Vil I bruge læringsspil til at skabe forandring?
Det er nogle af grundene til, at læringsspil i dag bruges alle vegne — fra skoler og uddannelser til virksomheder og offentlige organisationer. Lad os tale om, hvordan de kan bruges hos jer.